Skab eller skib?
Skab eller skib? Hvad er det for titel?
Det hele startede med noget min kone en dag for lang tid siden sagde. Der diskuteres meget forskelligt omkring vores madbord, skal vide.
Ledelsesstil
Er du leder har du måske funderet over din egen ledelsesstil? Er du ikke leder har du helt sikkert funderet over din leders ledelsesstil, måske også dikuteret den? Dette med ledelsesstil er noget vi alle, mere eller mindre, er optaget af, og i alle fald påvirkes af. Ledelsesstil er også noget jeg mener er blevet tydeligere i det forgangne år; i de "glade" 80-erne var der et hit der hed "When the going gets though, the though gets going". Måske var det sådan i 2009? Samtidigt var det også modsat; de "not-so-though" gik måske i flyverskjul?
De to typer
Lederskab hedder det på dansk (og på norsk). På engelsk hedder det leadership. Skab og skib, hvad så?
Lederskab er en god ting, dog er det ikke noget du kan købe i IKEA. Tænk dig et skab, som et du har der hjemme. Det gode med skabe er de kan fyldes med meget forskelligt, alt etter dine behov. Sådan er det også med lederskab; de kan og skal fyldes med indhold. Dette indhold kommer, som med skabene der hjemme, fra flere kilder. Noget kommer fra skole, og kurser. Andet kommer fra erfaringer og kultur. Og noget fra personlighed. Og der er kan fyldes rigtig meget ind i skabe.
Et af de vigtige pointer med et skab, der hjemme, er at skjule noget du ikke vil skal vises til en hver tid. Sådan er det også med lederskabet; det kan skjule det du ikke vil skal vises. Nogle skabe kan desuden låses af. Men fælles for alle skabe er at de er til for opbevaring.
Leadership er, for mig, et større ord. Jeg ser for mig et stort skib, måske enda et af de store, stolte, gamle sejlskibe som Bounty, fra bogen og filmen. Kan du se det? Der er noget mægtigt over et sådant skib! Så også med leadership - der er noget mægtigt med det. Skibe kan heller ikke købes i IKEA, og det er nok en god ting. Men skibe kommer i mange størrelser, og de kan fragte meget forskelligt indhold. De lastes og losses. De knytter mennesker, byer og lande sammen og de er en vigtig del af succesfuld udvikling. Når lasten er vel ombord lukkes skibets døre/porte og det sejler afsted. Når det så kommer i havn igen åbnes der op og lasten, alt eller noget, losses ud og flyttes, transporteres, bruges, forædles, købes, sælges og meget mere.
Et skib er noget der flytter noget andet, ofte kalder vi det transit eller transport. Om skibet ikke kommer frem stopper noget ved modtageren og måske er der ting der går galt. Fælles for alle skibe er at de er på vej fra et sted til et andet, de henter og leverer og skaber bevægelse og udvikling.
Fint nok, men hvad så?
Lederskab eller leadership - hvad vil du helst have? Hvad vil du aller helst være? Noget for opbevaring eller noget der flytter noget? Hvad er det der inspirerer dig mest? Et skab der står i et værelse eller et skib der sejler derudaf?
Et skab kan man gå ind i og gemme sig i. Lidt som at stikke hodet i sanden, når omgivelserne bliver svære, f.eks. ved finanskrise. Et skib der sejler ud af en havn giver, i alle fald, mig lyst at følge efter, lyst et rejse, opleve.
Lederskab
En leder der bedriver "lederskab" opbevarer sin kundskab og kompetence, giver ikke meget til sine omgivelser og kan ikke følges. Et skab kan heller ikke altid ses.
Leadership
En leder der bedriver "leadership", derimod, deler ud af sin last, kompetence og kundskab, giver lyst at følge, opleve, rejse og er synlig, altid.
Så er det op til dig: skib eller skab?
Held og lykke med valget!

