Printer venlig versionSend til en du kender

Nogle gange kan en artikkel virkelig få meg at ryste. Og da mener jeg ikke kun på hovedet!

LO og DA i strid om Facebook

Børsen.dk publicerte i dag en artikkel jeg ikke helt kan tro er seriøs: LO og DA i strid om Facebook men desværre ser det ud til at den er så.LO kender vi vel alle, som organisationen for lønmodtagere. DA viste jeg dog ikke hvad var, men, om der er flere som mig, det er Dansk Arbejdsgiverforening. Og disse to (vigtige) organisationer er altså i strid. Måske intet nyt under solen i så måde, men det de strides om mener jeg kvalificerer til en nærmere lægetjek...

Facebook - roden til alt ondt?

Det drejer sig altså om at der er et stigende antal danskere der er ven med sin chef på Facebook. Og dette er så roden til problemet. Avisen.dk skriver bl.a., i følge Børsen:

Striden bunder i, at mange arbejdsgivere med Facebooks udbredelse har fået direkte adgang til at snage i private oplysninger om deres ansatte, skriver avisen.dk.

Og kommunikationschefen i Adecco udtaler:

"Der er ingen tvivl om, at de i vid udstrækning tjekker medarbejdernes private forhold," siger Nikolaj Henum, kommunikationschef i rekrutteringsvirksomheden Adecco.

LO's advokat følger op:

Det er forkasteligt og i strid med reglerne, mener Kim Brandt Jensen, advokat i LO.

Så hold da helt ferie! Hvilken verden lever I så i, kære venner? Jeg bliver helt sat ud af muligheden for at der fortsat finnes mennesker der ikke har kommet op af 1. verdenskrigs skyttergrave. Derfor, helt og aldeles gratis, et lille "newsflash" fra mig: Der er intet på internet der ikke finnes i den virkelige verden! Chefer har altid tjekket sine medarbejderes privatliv, og medarbejdere har altid fortalt sine chefer om det samme privatliv. Hvad er så problemet med det?

Jeg har tidligere blogget om Facebook og hvordan virksomheder forholder sig til den og brugen af den ivirksomheden, som du kan læse her. Da som nu er jeg totalt uenig i at problemet er Facebook.

Dårlig ledelse og moral er problemet

Efter mange år som medarbejder og mange år som leder har jeg efterhånden noget erfaring at udtale mig om. Som leder har jeg altid været interesseret i mine medarbejderes gøren og laden, også udenfor virksomheden. Om det så var deres interesse for motorcykler, musik eller deres nye hus. Til og med at deres kæreste var en idiot og havde forlat dem. Hvorfor var jeg så optaget og interesseret af dette? Helt enkelt fordi mit job var at sørge for at afdelingen, eller virksomheden om du vil, præsterede så godt som overhovedet muligt! Jeg ville gerne gøre mit job, og derfor så jeg det som naturligt at vide hvad mine medarbejdere gik og lavede og hvordan de havde det når de ikke var på arbejde. Når de var på arbejde havde jeg den samme indstilling, de fortalte, jeg lyttede og sammen udviklet vi os selv og virksomheden.

Hvad brugte jeg så al denne viden til? Til det bedste for virksomheden og medarbejderen. Aldrig som et presmiddel eller for at udnytte medarbejderen. Det var så min moral i det hele, selv om jeg også sikkert har vist ting der ikke var korrekte... Men det hele gav også mulighed for at tillid og ærlighed voksede frem i virksomheden og det var den vi skulle bruge for at komme videre.

Et lille eksempel:

En medarbejder har en vaskemaskin der ikke fungerer, ikke penge til en ny og skal vaske tøj hos sin mor. Det er ikke en specielt sjov oplevelse for medarbejderen. Vedkommende kommer dog på arbejde og gør sit job. Men ikke på den sedvanlige måde, og ikke til min eller egen tilfredshed. Hvad skal jeg så gøre? Gi' hende skæld ud og sende hende hjem? Eller spørge ind til hvad der er i vejen? I eksemplet valgte jeg at spørge, og fik så historien om vaskemaskinen. Historien ville det sådan at jeg dagen inden havde hørt en anden medarbejder havde en vaskemaskine de ville sælge billigt. Når jeg så vidste hvad der foregik kunne jeg så koble de to medarbejdere sammen og skabe en situation hvor:

• Medarbejderen uden vaskemaskin fik (som i gratis) en vaskemaskin
• Medarbedjeren med en ekstra vaskemaskine fik den fjernet, gratis
• Begge medarbejdere blev glade for udviklingen
• Begge medarbejderes arbejde blev udført bedre
• Min chef blev glad for mine resultater var steget

Som en bonus for mig, og virksomheden, steg min anseelse blant medarbejderne, deres tillid til mig steg og deres ønske om at præstere for min skyld blev vigtig for dem. Og det interessante var at det ikke kun gjaldt de to involverte, men rigtig mange af de andre også. "News travels fast" siges det, så også med godt nyt. De talte begge om det med sine medarbejdere, og for alt jeg ved, også udenfor virksomheden.

På grund af denne tilgang til mine medarbejderes gøren og laden har jeg hørt om en rigtig bred palette af ting og situationer. Nogle ubehagelige, nogle sjove, og nogle (de fleste) helt dagligdagse. Noget har jeg kunnet hjælpe med, andet har jeg sendt videre til uddannede personer. Og nogle ganger har jeg kunnet fortelle medarbejderen at "måske skulle du altså ikke lige opføre dig på den der måde til fest", og på den måde hjælpe vedkommende at ikke komme i situationer der kunne skade på den ene eller anden måde.

Jeg kunne også misbruge al denne information og kundskab, og det er der helt sikkert mange chefer der gør. Og her har vi vel problemet, ik'? Ledere med dårlig moral er farligt, for finanserne, for produktionen, for salget og for medarbejderne. De er også farlige for dem selv. Hvad syns du selv om lederegenskaberne til Bagger i IT-Factory eller Forsvarschefen i skandalen om en "jagtbog"? Det kan ske i "de bedste virksomheder" og med "de bedste". Det skal ikke ske, og så er det der vi skal lægge ressourcerne. Den store udfordring er dog at man nemt får de medarbejdere man fortjener, så om chefen har dårlig moral, og udnytter medarbejderne, hvad så med hans chef igen? Er han så en god leder? Udfører han sit job på den rigtige måde? Du synes vel ikke Baggers bestyrelsesformand udførte sit job til et 13-tal? Måske ikke lige skyldig, men heller ikke uskyldig.

Privat integritet og at udnytte de der er svagere

”Medarbejderne har trods Facebooks eksistens en ufravigelig ret til privat integritet i forhold til sin arbejdsgiver, og uanset om det er chefen eller medarbejderen, der har inviteret til Facebook-venskabet, må arbejdsgiveren ikke bruge det til at rode i eksempelvis medarbejderens private fotos eller statusopdateringer,” siger Kim Brandt Jensen med henvisning til en overenskomstaftale mellem LO og DA om kontrolforanstaltninger.

I de fleste moderne samfund vi sammenligner os med er det at rode i andres ejendele set på som noget ulovligt, måske som indbrud. Men min chef har da lov at kigge på mit skrivebord for at f.eks. finde den rapport de skal bruge på mødet han er til? Så må jeg have tiltro til at det er det han kigger efter og ikke andet. Men hvad andet kan han finne? Måske min sidste og uafsluttede chat med en kammerat om status i den norske Tippelige (fodbold), eller en mail fra min kone om at hun er rigtig glad i mig. Om min samvittighed er ren, og min chef ved at tillid er noget man skal fortjene er der ikke noget problem. Om min samvittighed ikke er ren derimod, har jeg et problem. Udnytter min chef min tillid til at gøre noget han ikke burde er det dårlig moral, dårlig ledelse og at udnytte en der er svagere. Så skal vel min chef fyres?

Vel siger danskere de er frigjorte og ikke kan lide "love og regler" fra myndighederne, men denne diskussion viser vel det modsatte? Nogen vil, tydeligvis, der skal komme nye/flere regler om hvad man må og ikke må når man er chef på Facebook. I Norge kan man årligt tjekke sine kollegaers løn, sin chefs løn, sin naboes, sin eks og alle andre i hele kongeriget sin løn. Det sker overnikøbet på internet. Dermed er det rigtig nemt at finne andres løn, og det er vel det mest private, ik'? I Danmark må man godt trykke en nøgen pige på "side 9", men man må ikke tale om hvad man får i løn! Nuvel, måske er det kun min norske opdragelse og opvækst der siger mig der er noget galt. Nu vil så nogle vigtige mennesker man som chef ikke må se på statusopdateringer og billeder lagt ud på internet (Facebook eller andet) af ens medarbejdere. For det første kan medarbejderen selv bestemme hvem der kan se. For det andet bestemmer medarbejderen selv hvad der skrives og lægges ud. For det tredje velger selv medarbejderen om han/hun vil blive "ven" med sin chef. For det fjerde, og dette er det vigtigste, vælger chefen selv, helt og aldeles frivilligt, hvad han vil læse, se på og reagere på. Igen er det chefens moral og integritet der er det væsentlige. Hvornår tog du sidst et kursus der lærte dig noget om hvordan du udvikler din moral? Et lille råd, ikke skriv om det på Facebook, din medarbejdere kan se det!

Forskellen før og nu?

Den største forskel på "før og nu" er måske kun at "news travels faster"? Og billeder bliver liggende længer og historier der er skrevet forsvinder ikke så nemt som de der kun blev genfortalt. Men om man tror der er noget som helst nyt ifm. Facebooks indtreden på scenen skal man måske tjekke lidt i sin egen historiebog: Har du aldrig hørt en historie der ikke var helt "passende" og så fortalt den videre? Om så kun i et "forvirret" øjeblik? Jeg ved jeg har! Og det lenge før Facebook og internet var noget jeg vidste hvad var. Tænk på alle historier om julefrokoster, eller dine kollegaer, og medarbejderes, samtaler om weekedens "udfordringer" omkring frokostbordet. De har altid været der, og de vil altid være der, vi kan så blot vælge hvad vi vil gøre med det.

Mit valg, dit valg og det betyder altså noget for dine medmennesker og for dig selv.

Lad os endelig få et nyt "knivforbud". Eller lad os, denne gang, tage tyren ved hornene og tale om hvad der egentlig er kernen i den her udfordring (ikke problem længer). Det kan blive hårdt, det kan blive nemt, det kan blive sjov og lærerigt, men det kan uanset blive bedre!

Eller hvad mener du?